link arrow  Standarddanse

Standarddanse

Engelsk Vals

Som det fremgår af navnet, stammer denne dans fra England. Det er en swing dans, med tre meget langsomme takter, så langsomme, at dansen i nogle lande omtales som "slow waltz". Det er en romantisk og nostalgisk dans, der danses i ¾-takt. En af de ting der karakteriserer dansen er "rise and fall", som kan ses ved parret bevæger sig op og ned. Denne dans er baseret på rotation og præcis samling af fødderne. At valse betyder at dreje rundt, og der er masser af drejninger i dansen, som alle foregår via fødderne.

Tango

Dansen stammer fra Argentina. I starten af 1900-tallet kom tangoen til Europa, hvor den i begyndelsen blev anset for at være uanstændig. Det var oprindelig en latindans, men det ændrede sig, således at den nu hører under standard kategorien. Denne dans er helt forskellig fra de fire andre danse. Det er den eneste dans uden swing. Musik samt kroppens bevægelse er meget skarp og damen roterer kraftigt med hovedet. Tango har fire takter og holdningen er forskellig fra de fire andre danse. Hvor valsen er romantisk, er tangoen mere dramatisk og man kan opleve en passion og et spil mellem herren og damen.

Wiener Vals

Denne dans er meget aristokratisk og har noget gammeldags kongeligt over sig. Den stammer fra Wien, heraf navnet, og er perfekt at danse i et royalt palads. Det er en roterende dans og det er den dans der har færrest variationer. Det er en swing dans og den har ligesom den engelske vals tre takter, men de er hurtigere end i engelsk vals.

Slow Fox Trot

Dansen stammer fra USA. Det er en swing dans og den har fire takter. Det er den sværeste af de fem standarddanse, fordi man skal bevæge sig langsomt men samtidig se glidende ud. Dansen er meget speciel og svær, fordi den har fire takter men man har kun tre trin til at fylde musikken ud i.

Quickstep

Dansen udspringer fra Charleston og foxtrot. Den opstod i New Yorks jazz-kvarterer i kølvandet på charleston-dansen under navnet "Go as you please", og blev siden udviklet til den quickstep, vi kender i dag. Den danses let og livlig som navnet også antyder med hurtige trin. Fodarbejdet i en quickstep er vigtigt. Dansen er fyldt med små hop på stedet og man har altid én fod i luften og den anden på gulvet. Det er den hurtigste dans og den kræver meget energi. Danserne springer/hopper meget og bevæger sig meget hurtigt hen over gulvet. Samtidig er det den sidste dans af de fem, hvilket betyder at danserne skal være i god fysisk form. Det er en swing dans og den har fire takter. Dansen skal se let og sprudlende ud. Det er en glad dans, hvilket også fremgår af musikken.

 Nyt fra raffi.dk

HJEMMESIDEN OPDATERET PÅNÆR UGEPLANEN
DET NYE SÆSON PRGRAM ER OPDATERET - UGEPLANEN MANGLER AT BLIVE OPDATERET

Læs mere

SPONSORAT TIL CHEERMÅTTE
VI HAR FÅET ET MEGET FLOT SPONSORAT TIL HJÆLP TIL INDKØB AF CHEERMÅTTE. SPONSORATET KOMMER FRA ...

Læs mere

Rangliste i 10 dans
den 12. juni blev der danset den sidste turnering inden sommerferien. 2. rangliste i 10 danse løb ...

Læs mere

Randers Ugen - TELTET
TELTET i Randers Ugen - hjælp os 2 aftener og du får gratis adgang resten af tiden. RAFFI´s ...

Læs mere

Klik her for at gå til WWI.dk's hjemmeside!
Randers Sportsdanserforening | Gl. Hobrovej 38 | 8920 Randers NV | Tlf.: 86 41 83 00 | E-mail: info@raffi.dk
Powered by SiteCare CMS