Latinamerikanske danse
De latinamerikanske danse - eller latindansene, som de også kaldes - består af samba, cha cha cha, rumba, paso doble og jive.
Latindansene er generelt opstået i det 20. århundrede og er dermed nyere end standarddansene.
Påklædningen ved latin-konkurrencer er mindre restriktiv end ved standarddans og har til formål at fremhæve dansernes kroppe. Manden er oftest iklædt (mere eller mindre åbenstående) skjorte, mens kvinden tit har minutiøse og særdeles tætsiddende kjoler på. Tape og hudfarvede stropper benyttes ofte som de værktøjer, der skal få kjolerne til at sidde som intenderet, når parret bevæger sig rundt på gulvet i de sensuelle og livlige latindanse.
Samba
Selskabsdans af brasiliansk oprindelse i lige takt. Den livlige og rytmiske samba er især kendt fra det brasilianske karneval i Rio. Kom til USA og Europa i 1940erne.
Det der især kendetegner en samba er de såkaldte bounces - bevægelser i knæ og fodled, som skaber de sexede slangebevægelser i underlivet. I sambaen er det vigtigt, at overkroppen er rolig, mens underkroppen er aktiv. Det ser let ud, men det kræver stor smidighed.
Cha Cha Cha
Hurtig dans af latin-amerikansk oprindelse. Vandt i 1950erne udbredelse som selskabsdans. Populær i Europa i 1950erne. Den cubanske dans cha cha cha er livlig, fræk og fuld af flirt. Spillet mellem kvinde og mand er en vigtig del af dansen. Kvinden er udfordrende, og manden tager imod opfordringen. Der er gang i bagdelen og masser af hoftebevægelser, som er styret helt oppe fra skuldrene. Hold øje med de karakteristiske cha cha cha-bevægelser, som er chassé på takterne 4 og 1.
Rumba
Cubansk dans i synkoperet, lige takt. Rumbaen kom med de afrikanske slaver til Cuba, hvor den blev udviklet til den rumba, vi kender i dag. Blev populær som selskabsdans omkring 1930.
Det er den eneste langsomme latindans, men også den mest sensuelle. Igennem rumbaen udspilles en kærlighedshistorie, der emmer af romantik og erotik. Derfor er det vigtigt, at der er et godt spil og en god forbindelse mellem kvinden og manden. Kvinden spiller den dominerende rolle ved først at tiltrække manden, hvorefter hun afviser ham. Hoftebevægelserne er meget synlige og er bløde og roterende hos både kvinden og manden. Specielt for rumbaen er, at parret bevæger sig på slagene 2, 3 og 4, mens der holdes pause på 1-slaget.
Paso Doble
I tyrefægterdansen Paso Doble agerer manden toreadoren og kvinden den røde kappe. Det er en macho dans, hvor manden træder i karakter og fører sig frem, fordi kvinden skal følge hans bevægelser. I forhold til de andre latindanse er der betydelig mindre hofteaktivitet i Paso Doble, og det er også karakteristisk, at al gang foregår på hælene. Paso Doble danses næsten altid til en variation af nummeret España Cañi, også kaldet Spanish Gypsy Dance. Det er dermed den dans, det er sværest at variere musikken til. Danses i hurtig 2/4 takt.
Jive
Den energiske jive er den hurtigste af alle latindansene. Den mindre en del om jitterbug og rock'n'roll, men indeholder ingen kast. Dansen har til gengæld masser af kicks, der er spark fra hoften, og flicks, der er spark fra knæet. I en Jive danser man meget på samme sted i stedet for at bruge hele dansegulvet. Det er en dans med masser af action, og det er vigtigt at alle trin danses på fodballen. Jive er en af de nyeste konkurrence-latindanse, der ikke blev godkendt til konkurrencer før 1960'erne.